tirsdag den 19. februar 2013

Mellemdag

Overboen har gang i en omrokering af sit værelse, vil jeg antage. Jeg bruger tiden på at fundere over, hvad man i grunden kan rykke rundt med på værelserne, eftersom alle møblerne er skruet fast i væggene, samt hvordan det kan fremkalde et støjniveau af en sådan kaliber.

Det er den 19. februar i dag. Jeg har været på biblioteket. Jeg har gamblet med mit liv for at komme til biblioteket, blot for at få at vide, at jeg kunne komme tilbage, når jeg kunne fremvise gyldig billedlegitimation. Det er nemmere at komme ind i Nordkorea end at blive tilmeldt bibliotekets lånersystem.

Ud over at være negativ har jeg i dag også været i banken, gået ud med skrald og undersøgt hvordan man skifter batteriet i min computer. Og jeg har købt et lys. I et glas. Og tændstikker til de næste 8 år. Så jeg hygger mig for vildt med lys og tændstikker, hvis nogen skulle være i tvivl. Desuden har jeg snart spist 2 pakker läkerol, hvilket på sin vis er lidt sørgeligt. Jeg burde stoppe mig selv nu.

Resten af eftermiddagen (altså de næste 45 minutter) vil jeg bruge på at se "The art of getting by" færdig. Og sure Guz er ikke svært imponeret af den indtil videre, så ønsk hende held og lykke.

- Guz!

torsdag den 14. februar 2013

Emz mener stadig hvad hun siger

Folk bør virkelig få sig en hjerne. Er pt. træt af folk der whiner over deres kærester eller mangel på selvsamme fordi det er valentinsdag. FÅ JER ET LIV, DET ER IKKE ENGANG DEPRIONSDAG ENDNU, OG HVIS DU GERNE VIL HAVE NOGET CHOKOLADE KAN DU SGU DA BARE SELV KØBE DET I STEDET FOR AT PLAGE DIN STAKKELS KÆRESTE.

(oprindeligt skrevet sidste år på nogenlunde samme tidspunkt)

Med venlig hilsen Emz. 

DV

Jeg er splattet ud i min seng. På grundlag af en sygeseddel et eller andet sted i morges og minus livslyst. Ingen ved hvad der har forårsaget det, men på nuværende tidspunkt er jeg overbevist om, at det skyldes pedellernes behov for at høre heavy metal for fuld knald ude på gangen, hvilket jeg personligt synes er en lidt harsk måde at vække folk.

Nu har de slukket det. Endelig.

Men det er torsdag i dag. Nogle påstår sågar det er valentinsdag. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det nøjagtig indebærer, men en af tingene er i hvert fald, at den lyserøde postkasse i indgangshallen bliver åbnet, og verden derefter bliver bombarderet med anonyme kærlighedserklæringer. Hvad man så end skal bruge det til. Jeg ved godt det ikke er onsdag i dag, men jeg vil vove at påstå, at jeg faktisk har et par onsdage i mente. Og derfor erklærer jeg officielt valentinsdag 2013 for depritorsdag.

Så glædelig deprivalentin!

- Guz!

søndag den 10. februar 2013

Mørke sjæle

I går var jeg sgu egentligt pisse depri(emo)meret, men så drak jeg det væk i mørk rom, og føj hvor det smagte. Til gengæld hjalp det mere eller mindre på at lindre min kulsorte sjæl (kun på kortere sigt, selvfølgelig (i morgen skal jeg finde på noget nyt)) Som sagt drak jeg mørk rom, og jeg fik lyst til at kaste op i min egen mund (igen) Jeg har en tinsoldat i min lomme. Sådan kan det jo gå. Da jeg kom hjem spiste jeg ekstremt meget ost, og så sov jeg lige indtil mine aber i flok satte udenfor min dør og råbte mit navn. Heldigvis kan ingen af dem finde ud af at dreje mit håndtag (endnu) Så situationens alvor faldt drastisk. Lige om lidt skal jeg spise 10 æg, og hvem ved så hvad der kan ske.

Mere følger.

Emz

fredag den 1. februar 2013

Botnakker


Man kan sgu da ikke bare lade sådan en genistreg rådne op, når verden stadig har brug for os.

Jeg er rejst over de 7 have for at finde frem til sandheden om alt (apropos, har jeg engang skrevet en bog med samme navn. Jeg læste den højt for "Per" hele vejen til Rom, og han var ved at brække sig af glæde til sidst)

Indtil videre er følgende observeret:

1. Livet kan gå videre uden fredagsøl, uværdig opførsel og andre uanstændigheder.
2. Det er muligt at leve i en slags tosomhed med sig selv. Nogen kalder det indre fred. Jeg savner drama.
3. Jeg er alle børns ven. Ingen vidste det, men det er indtil videre også den største sandhed jeg er nået frem til. Jeg er også umiddelbart ret ansvarlig (når jeg ikke smider mine nøgler væk eller glemmer børn i skammekrogen)
4. Jeg savner Emz på en meget ambivalent måde. Det vil sige, at jeg aldrig savner hende i store træk, men det ville ikke skade hvis hun indimellem sørgede for at tingene blev lidt mere uværdige.
5. Porridge fungerer bedre end Kantinebjarnes boller. Det er i øvrigt også mere økonomisk ansvarligt.

Mere følger.

Emz 

Dengang

Hvis man ikke kan finde på andet, kan man jo starte på højskole. Her føles det lidt ligesom at gå i gymmeren, hvis ikke Kagen havde været skyld i en mere eller mindre konstant følelse af paranoia tilbage i den tid.
Ok, det er løgn, hvis gymnasiet havde været en lang elevweekend havde det været en højskole.
Så hvorfor er jeg ikke til time?
Godt spørgsmål. Måske havde jeg vigtigere ting at foretage mig.
"Hvad er vigtigere end at støbe en kop i flydende ler?" spørger du måske dig selv. Og ak, hvad det så end var, medførte det, at jeg nu ser således ud:


Ud over den uudtalte årsag til klamme mudrede strømpebukser, har jeg spenderet dagen på at lade mig frustrere over at pedellen udtalte følgende "Tager du pis på mig?" da jeg bad om noget så simpelt som at låne et vaterpas. Som om det var noget pjat at kunne lide sine ting i vater. Efter en længere historie, jeg ikke vil berette yderligere om her, lykkedes det mig at få fravristet ham hans vaterpas og så løb jeg alt hvad remmer og tøj kunne bære og kiggede aldrig tilbage. (det er naturligvis ikke den fulde sandhed, men det lyder bedre)

Her er et billede af mit værelse, hvor jeg ikke har brugt et vaterpas til noget som helst. Dog kan jeg informere om, at opslagstavlen er 100% i vater, det har jeg fået garanteret fra pedellens side.


På nuværende tidspunkt er jeg i kontakt med Emz på den anden side af havene og lidt nordpå. Personligt er jeg nu nået til det stadie, hvor Verdens Værste Løgnhistorie ikke længere er en løgnhistorie. Folk snakker rigsdansk, jeg skifter tog i Hellerup, læser klassisk litteratur og støder på partiformænd i tide og utide. Hvad er det dog for noget? Måske er det dannelse, ingen ved det.
Hvis det er, betyder dannelse i hvert fald, at jeg nu har lært at tage toget, drikke te på daglig basis, tænde op i pejsen, small talk, hænge tøj op uden klemmer og planlægge strategisk, til alles store fornøjelse, forhåbentlig. Måske lærer jeg ligefrem at være økonomisk ansvarlig inden jeg tager hjem. Det ville jeg dog ikke citere mig selv for, hvis jeg var nogen som helst.

Emz og jeg kan tydeligvis ikke give slip på bloggen. Tjek evt nyt digt Emz har skrevet, når hun lægger det ind.

- Guz!

torsdag den 9. august 2012

The awkward turtle

Hermed listen over, hvilke pinlige situationer der kan (og vil) opstå i selskab med Vores Far (dette kan godt anvendes som en vejledende guide til evt. samvær med VF) Det er selvfølgelig svært at kategorisere al adfærd, men jeg har lavet en top 5.

Pkt. 1. Når vores far ynder at udstede kommentarer som:
 1.1. Eks: "Hvad mener du med, at du ikke ved hvad hans forældre laver??"
 1.2. Eks: "Jeg ser godt nok sej ud"

Pkt. 2. STOP MED AT LIKE DIN EGEN STATUS!!!!!! (!!!!! (dette punkt behøver ingen uddybelse))

Pkt. 3. Alle former for in-indcheckning på FB.
 3.1. Eks:"Er her: hjemme/ i bilen/ i bad / klapper Emillo/ i pølsemageriet (tihi f9z) " (................ (kunstpause hvor Emz ruller med øjnene))

Pkt. 4. AL ADFÆRD PÅ FB GENERELT
 4.1. Note: Alle vægopslag tilegnede til venner ender som regel som egne statusopdateringer (eller omvendt)

Pkt. 5. Celine Dion/Enrique i bilen
 5.1 Note: STOP. DIG. SELV.
 5.2. Eks: "Den her sang minder mig om...." (blablablablabla (Emz ruller med øjnene igen)) 

Med venlig hilsen Emz